Fangster 2008

Her finder du fangstrapporter fra 2008

 

 - 2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 -

 

Så rendt året ud, og vi er klar på at tage hul på et nyt. Desværre var der ikke meget at skrive om i december måned, da måneden bød på 2 stk. 0-ture. Vi fangede i 2008 rigtig mange gedder, med Wangs 12,1 kg og 115 cm jerkbaitfangede gedde som den klart største. Desværre er der langt ned til de nærmeste forfølgere, som alle ligger omkring de 4-5 kg. Årets største fisk til Bull var på 4,5 kg og 80 cm, som til gengæld blev taget på fluestang. Bull markerede sig derimod ved at have et rigtig pænt gennemsnit, og han landede ikke mindre end 25 gedder over 2 kg, hvoraf de 15 også kom over 3 kg.

 

Alt i alt et rigtig godt år, hvor både jerkbaitfiskeriet og fluefiskeriet for alvor er slået igennem, men hvor medefiskeriet også nærmest er blevet skrinlagt.

 

Vi håber at kunne bringe endnu flere, større og flottere fisk i 2009.

 

 

Lørdag d. 6. dec. 2008

 

Lørdag den 6/12 tog vi os en kort tur i flyderingen med fluestangen, da vi kun havde formiddagen ved vandet. Dagen startede dog rigtig skidt, da Wang kun lige nåede at komme i vandet, før vandet begyndte at komme ind i hans waders, en rigtig kold fornøjelse.. Men "Vikingen" forsatte og Bull hoppede også i klar til kamp. Efterfølgende lykkedes det faktisk Bull at fange en gedde i 0´de kast, hvilket man må sige er godt gået. Mens han skulle gøre sig klar til at fiske, lå fluen bare lige og "ventede" i vandet, da en gedde pludselig tog fluen og Bull kunne efter en fin fight lande dagens første fisk. Da Wang ikke tidligere har haft de helt store succes oplevelser under fluefiskeriet, havde Bull bundet en ny flashflue til ham (Wangfly) og man må sige at det gav succes. I løbet af de ca. 3 timers fiskeri vi havde, lykkedes det Wang at kroge alle fiskene og lande 6 gedder mellem 1 og 1,4kg. Bull havde også et godt fiskeri og fangde 3 gedder mellem 1,3 og 1,9kg. Alt i alt en super, men kold dag og mon ikke Bull fik en kæmpe tak for flashfluen efterfølgende. 

Bull med gedde på 1,9 kg                        Wang med gedde på 1,4 kg

En kaffepause til at varme sig på           Og Wangs sok var vist blevet lidt fugtig

 

 

Søndag d. 23. nov. 2008

 

Ankom vi til en meget smuk sø på en rigtig kold dag. Fangster, ja dem kunne vi desværre næsten kun tænke os til, da det kun blev til en enkelt gedde på 1,3 kg til Wang sidst på dagen.

Så mon ikke fiskene også havde fået lidt af et kulde chok.

Solopgangen hen over søen                 Og Wang med dagens enste fisk  

 

 

Lørdag d. 8. nov. 2008

 

Lørdag d. 8. havde vi planlagt en heldagstur, hvor vi igen skulle forsøge at få nogle af de større i tale med jerkbaitstængerne. Vi fangede ialt 9 gedder fordelt med 2 til Wang og 7 til Bull. Desværre må vi sige, at vi stod med en lidt tom følelse efterfølgende, da turens største fisk var på 1,8 kg. På nær et enkelt godt hug til Wang, som desværre smuttede efter knap 2 sekunders fight, så var samtlige fisk vi havde i tale under 1,8 kg. Så selvom en dag med 9 gedder i båden vel et eller andet sted er godkendt, så var det lidt svært at skjule skuffelsen efterfølgende. "But we live to fight another day".

Bull med dagens største på 1,8 kg    Ar/bidmærker fra en noget større fisk

 

 

Mandag d. 3. nov. 2008

 

Endnu engang havde Bull overtalt en anden kammerat, Michael, til en tur med fluestangen og flyderingen. Det blev til en ganske hæderlig tur, hvor vi fangede i alt 10 gedder fordelt på 4 til Michael og 6 til Bull. Langt størstedelen holdt sig omkring de 1,5 og nedefter, men Bull fik næsten vanen tro lige en enkelt, som hører i kategorien "pæne fisk". En yderst velfightende gedde på 3,3 kg, som lavede "tovtrækkeri" i noget nær 15 minutter, før den var træt nok til at komme helt hen til flyderingen og kunne håndlandes. Der blev kun taget billede af den største af gedderne, idet resten blev afkroget i vandet for at undgå unødig håndtering.

Bull med 3,3 kg fluefanget gedde

 

 

Weekenden d. 18.-19. oktober 2008

 

Vi havde planlagt en hel weekend, som kun skulle stå i fiskeriets tegn, og havde haft snakket om en del forskellige søer/steder, som skulle prøves.

 

Lørdag d. 18. tog vi en tur til en sø mod nord, hvor vi ved seneste tur havde haft okay gang i fiskeriet. Vejrudsigten var ikke for lovende, og man kan vist rolig sige, at vejrguderne gjorde deres for, at gøre turen mindre behagelig. At dømme efter mængden af vand i båden efter turen, så fik vi nok 10-15 mm vand. Men fiskes det skulle der, og allerede ved ankomsten, så vi flere gange fisk ved kanten der jagtede byttefisk, så forventningerne var høje. Wang lagde da også hårdt ud, og havde efter 5 minutter en følger efter hans jerkbait, som dog vendte kort før båden. Kort efter havde han dog bid, og kunne lande en fin lille gedde på 1,2 kg. Men da fisken blødte lidt ved landingen blev den hurtigt genudsat, og der blev ikke taget noget billede. Herefter blev det meget dødt, og der skulle gå flere timer, før vi igen så eller mærkede fisk. Denne gang var det Bull, som fik fisk, og efter en hidsig fight kunne han lande en fin gedde på 3,9 kg og 82 cm, som dermed lige sniger sig ind i bunden af hans top 10.

Bull med 3,9 kgs gedde

 

Herefter mærkede vi intet resten af dagen, så en lidt skuffende dag med kun 2 fisk i båden.

 

Dagen efter var vi igen tidligt oppe, og nu skulle der testes helt uprøvet vand. Beretningerne fra Ringkøbing Fjord havde vækket appetiten på et par brakvands-gedder, og nu skulle det prøves. Ved ankomsten til Skaven Havn fik vi en snak med de lokale fiskere, og flere af dem havde aflyst dagens tur på fjorden, da DMI lovede kuling. De oplyste ligeså, at der var gedder i fjorden, men at der var langt imellem dem, da biologerne konstant hævede og sænkede saltindholdet i vandet, hvilket fik både saltvands- ferksvands- og brakvandsfiskene til at trække ud af fjorden. Vi var dog fast besluttede, men bortset fra et par flotte billeder, så fik vi ikke meget med hjem. Turens højdepunkt var dog helt klart indvielsen af vores 2,5 HK motor, som mest af alt ligner noget, som lige er trukket ud af en lade. Det, sammen med oplevelsen af vores lille 10 fods jolle i 50-100 cm bølger, hvilket den klarede uden problemer, var turens største oplevelser, da vi så absolut intet tegn på, at der var gedder i fjorden.

 

Vi pakkede derfor grejet sammen, og tog til et mere velkendt fiskevand istedet, hvilket nok var dagens bedste beslutning. Uden at det dog blev til de helt vilde fangster, så lykkedes det Wang at lande en gedde på 1,7, mens Bull landede gedder på hhv. 2,1 - 2,7 - 3,0 kg.

Wang med gedde på 1,7 kg                          Bull med gedde på 2,1 kg

Bull med gedde på 2,7 kg                            Bull med gedde på 3,0 kg

 

PS: Bemærk lige vores nye jakker med "Ondfisk-logoet" trykt på brystet.

 

 

Fredag d. 10. okt. 2008

 

Fredag tog vi en kort eftermiddags, på en rigtig efterårsdag. Bull havde igen været ude og købe en ny jerkbait og efter ca. 15 minutters fiskeri skulle den testes. Det gik helt forrygende, for i første kast fik Bull et godt bid, som i øvrigt resulterede i et kæmpe chok og fik adrenalinen sat godt i gang. Efter en god fight fik vi gedden i båden og her blev den vejet til 3,2kg, hvilket man kun kan sige er en god indvielse af en ny jerkbait. Efter kort tid var der igen bud efter Bulls jerkbait og han kunne lande endnu en fin gedde. Efterfølgende flyttede vi plads og så lykkedes det også Wang at få gang i gedderne, han landede pludselig 3 gedder lige efter hinanden med få kast imellem hver gedde. Det fine fiskeri forsatte og vi nåede i alt at fange 7 gedder på de få timer vi var af sted.

Bull med gedde på 3,2kg                              Wang med gedde på 2,4kg

 

 

Lørdag d. 4. okt. 2008

 

Da sidste fisketur havde givet blod på tanden, havde vi planlagt en eftermiddagstur med jerkbait fiskeri. Vejret var desværre meget imod os med masser af regn, blæst, høj vandstand og grumset vand, så det blev ikke til særlig meget effektivt fiskeri. På trods af det, lykkedes det os alligevel at fange et par fine gedder. Bull stod for den første gedde, som blev fanget på en nyindkøbt Buster Jerk. Gedden huggede faktisk 4 gange før den endelig var kroget ordentligt, så den var ret aggressiv. Efter en hurtig håndlanding fik vi målt og vejet den flotte gedde, som vejede 4,2kg og var 87cm. Kort tid efter var der bud efter Wangs jerkbait og han kunne lande en fin gedde på 1,8kg og 70cm.

Da vejret kun blev værre og værre besluttede vi os for at indstille fiskeriet og heldigvis endte turen da ikke forgæves trods de dårlige odds.  

Bull med 4,2 kg/87 cm gedde                  Wang med 1,8 kg/70 cm gedde

 

 

Søndag d. 28. sep. 2008

 

Så fik vi planlagt en heldagstur, hvor forskellige fiskemetoder skulle testes. Det lå dog hurtigt fast, at det blev jerkbaitfiskeriet, som virkede mest effektivt, og der gik ikke længe, før vi havde bid samtidig. Bull fik dog hurtigt afkroget en lille pind på små 400 gram, da han kunne se på Wang, at hans fisk var betragtelig større. Da gedden første gang kom til syne, var der ingen tvivl - Den var over 1 meter.!

Efter en længere fight, fik vi i fællesskab landet fisken, som viste sig at være et monster på 12,1 kg og 115 cm. Ja faktisk bøjede den casen under vejningen.

Wang med 12,1 kg/115 cm fantastisk flot gedde

 

Herefter gik Wang rundt med et let fjoget grin, og han havde opnået, hvad han ville med dagen. Men kort efter, havde han igen bid af en rigtig pæn fisk. 5,2 kg og 93 cm, og hvis han ser lidt anstrengt ud på billedet, så er det fordi, at han var ved at være træt i armene, af at løfte trofæ-fisk.

Bull med 2,1 kg gedde                   Wang med 5,1 kg/93 cm gedde

 

Herefter kom Bull også igang, men dagens klart største var blevet fanget. Vi havde ialt 13 gedder i båden men udover de to førnænvte, så holdt resten sig omkring eller under 2 kg. Men alt i alt en god dag, hvor Wang satte ny års bedste, ny rekord for jerkbaitfanget fisk og fik en ny flot 2. plads på hans gedde top 10.

 

Fangstrapporten fra Fisk & Fri kan du læse her. De kalder os for "De to geddetosser".

 

 

Søndag d. 21. sep. 2008

 

Så kom vi endelig ud og fiske igen, på en flot dag hvor søen næsten hele dagen stod fuldstændig blik stille. Der blev fisket med jerkbait og dørget sild, ligesom Bull havde lavet nogle nye forfang til dørgefiskeri, som skulle testes.

Allerede i første kast havde Bull et bid, som han dog mistede. 3 kast senere lykkedes det ham dog at lande en gedde på omkring 200 gram på en jerkbait. Senere fangede Bull ligeledes først en gedde på 1,3 kg og en på 1,8 kg på de hjemmelavede forfang. Wang havde desværre ikke et eneste bid, og truede derfor men en snarlig revance.

 

 

Mandag d. 26. aug. 2008

 

Bull havde overtalt en anden kammerat til en tur med flydering og fluestangen. Det blev til 7 gedder ialt, som alle blev taget på flue fra flydering. Gedderne holdt sig mellem 1 - 1,5 kg, bortset fra en bamse på 4,5 kg og 80 cm til Bull. Fluen var kun lige blevet kastet ud, og da Bull trak i linen første gang, kom der et voldsomt hug. Efter et resolut modhug og en jubelscene som var Bull en svensker begyndte den ca. 10 minutter lange fight. Fisken blev både målt og vejet et par gange, da vægt/kg-forholdene minder mere om en rogntung martsgedde. Men den er god nok, og kigger man på billedet hvor Bull aflæser vægten kan man også se, at det er en velernæret fætter. Og så er det ny flue-PR til Bull.

 

 

Fredag d. 15. aug. 2008

 

En eftermiddagstur med fluestangen i flyderingen kastede igen et par pæne fisk af sig. Wang fangede 3 aborre, hvoraf den største var på 100 - 150 gram, samt 2 mindre gedder. Bull tegnede sig for 6 fluefangede gedder, med den største på 3,1 kg og 73 cm. Alle de andre gedder lå imellem 0,5 og 1,5 kg. Men bemærk lige Bulls nye bom på flyderingen - Det er fusk-ala.-kosteskæfte og sejlgarns-modellen, som måtte i brug, da den orginale pludseligt manglede.

 

 

Onsdag d. 6 aug. 2008

Bull var nede og teste et nyt fiskevand, som bestemt har potentiale for nogle rigtig gode fisk. Det var bare en kort tur i flyderingen med fluestangen, i håb om at se hvad vandet kunne byde på. 

"I starten var der et par små-gedder som vendte efter fluen, men ingen gad rigtigt at bide på. Jeg var sådan set begyndt at padle tilbage igen, da der endeligt var noget større, som huggede på min flash-flue. Jeg skulle dog bruge et par forsøg på at kroge fisken, så heldigvis for mig, så blev den ved med at hugge. Efter en lang fight uden de store udløb, men hvor fisken flere gange stillede sig tungt på bunden lykkedes det mig at lande fisken i flyderingen. Gedden vejede 3,5+ kg, men jeg havde et hyr med at løfte den fri fra vandet, mens jeg sad i flyderingen, da jeg ikke lige kunne finde et sted, hvor jeg kunne bunde. Men nålen stod på 3,5 set nedefra (den har sikkert været 3,8 - 4,0, men så har jeg i hvert fald ikke snydt). Jeg fik ikke lige målt fisken, men den var i rigtig fin stand, så den har vel været små 75 cm."

 

 

Lørdag d. 26 juli 2008

 

Turen gik til Gødstrup Sø i denne omgang og vi håbede på at få nogle af de store aborre i tale, der efter sigende skulle være i søen. Fiskeretten er desværre kun gældende på et meget lille område, se mere under fiskevande, og det var derfor meget svært at få de store fisk i tale da der kun var ca. 0,5m dybt lige så langt som vi kunne kaste ud. Inden dagen var omme blev det til 4 mindre aborre, med den største på 140gram, til Wang og en enkelt, men pæn, skalle til Bull. Jubii Bull´s nye UL stang landede sin første fisk. :-)

Her er et udsnit af dagens fangster, som vel alle er i kategorien "Angfisk"

 

 

Tirsdag d. 22. juli 2008

 

Endnu en aftentur til grusgraven, og denne gang var der taget flere stænger med samt orm i forsøget på at overliste nogle endnu større aborre. Et par mindre aborre og en gedde på 700 gram til Wang var hvad det blev til, mens Bull igen måtte se sig slået. Wang fik ovenikøbet indviet sin nye UL-stang på første tur, en effektivitet som Bull har måtte se langt efter.

Wang under figthen på UL-stang og præsentation af kæmpen.

 

 

Fredag d. 18. juli 2008

 

Efter en periode, hvor det ikke er blevet til de helt store ture, tog vi en aftentur til en privat grusgrav. Bull havde medbragt sit nye UL-spinnesæt, som skulle indvies. Efter et par timer ved vandet, hvor en mindre gedde havde drillet os begge ved gentagende gange at hugge til vores jigs uden at blive kroget skiftede vi plads. Og her ramte Wang en stime af pæne aborre allerede i første kast, hvor han landede dagens første fisk, en pæn aborre på 230 gram. Kort efter have Wang igen bid, og denne gang var det en aborre på 260 gram. Så fik Bull endeligt det forløsende bid, som skulle indvie hans nye stang. Det var endnu en aborre på 250 gram +, som blev fightet helt ind til land. Her skulle indvielsen så foreviges på et foto, inden fisken blev landet, hvilket gav den lige præcis nok tid til, at den kunne få krogen vredet fri, og efterlod en skuffet Bull ved vandkanten. Wang sluttede lige dagen af med at tage endnu en pæn aborre på 250 gram, og han har derfor fået 2 stk. aborre mere på sin top 5.

Wang med 260 gram aborre                Bull i forsøg på at fange aborre

 

 

Søndag d. 13. juli 2008

Da vi langt om længe kom ud at fiske igen, var forventningerne høje, men det hjalp desværre ikke. Dagen startede allerede lidt skidt, da det begyndte at regne kort tid efter vi var kommet ud i båden. Vi sejlede frem til det område vi ville fiske i, men her stod åkander og søgræs så højt at vi stort set ikke kunne fiske med vores jerkbait. Det blev dog til 2 gedder til Wang på henholdsvis 0,8kg og 0,7kg og så mistede Wang også en gedde fin gedde på 2-3kg helt inde ved kanten af båden. Det dårlige vejr blev desværre ved og efter et par timer, besluttede vi os for at indstille fiskeriet.

 

 

Søndag d. 15. juni 2008

 

Vi var taget til Sønderjylland, hvor vi havde lejet båd og skulle teste nyt fiskevand. Desværre blev dagen præget noget af vejrguderne, hvilket resulterede i, at vi måtte sejle ind til en lille vig, hvor vi kunne ligge i læ fra vindstødene på 15 ms+. Da vinden lagde sig hen mod aftenen, begav vi os ud på søen igen, hvor Bull fangede 1 gedde på 1,2 kg, og Wang fangede 2 på hhv. 1,1 kg og 1,5 kg. Altså ikke den store forløsning, men mon ikke vejret havde en finger med i fiskenes bidehumør. Det var i hvert fald medbestemmende i, hvilke områder vi skulle have lov til at fiske i.

Wang med 1,1 kg                   Bull med 1,2 kg              og Wang med 1,5 kg

Og et par billeder af søen, når den er flottest og når man kan se uvejret, som er på vej. 

 

 

Mandag d. 9. juni 2008

Vi havde besluttet os for at udforske lidt andre områder end vi plejer, og forventningerne var høje. Men turen var desværre en stor skuffelse, da fiskene ikke rigtig var i bide humør p.g.a. varmen. Det blev kun til 1 gedde til Bull omkring 1 kg og 2 gedder til Wang med 1 omkring 1 kg og en der blev vejet til 1,4 kg. De 2 små gedder blev afkroget i vandet.

Wang med gedde på 1,4 kg

 

 

Fredag d. 30. maj 2008

Vi fik lige presset en eftermiddagstur ind her i varmen, og efter sidste tur, så var forventningerne helt i top. Det blev til ialt 4 gedder, med 1 til Wang og 3 til Bull. Kun de to af dem blev vejet, da de andre to blev afkroget i vandet.

Bull med gedder på hhv. 1,9 kg og 2,7 kg/74 cm.

  

 

 

Lørdag d. 17. maj 2008

Efter et par små-ture til andre fiskevande, vendte vi atter snuden mod mere vandte omgivelser, hvor vores jerkbaitfiskeri igen viste sig værdigt. Vi tilbragte hele dagen omkring lavt vand, hvor vores Big Bandits viste sig som formiddable til at lokke gedderne. Vi fik ialt 14 gedder i båden, og mistede mindst lige så mange. Flere af gedderne huggede både to og tre gange, ligesom vi fik lov til at prøve det sjældne, at figthe fisk på samme tid. Gedderne vejede fra 1,3 kg og op til 3,6, så i den grad en underholdende dag, hvor man næsten ved hvert kast stod og forventede, at overfladen skulle eksplodere.

En del af gedderne var stærkt mærkede efter legene, og flere af dem havde fået bidt dele af halen og nærmest åbne sår langs siderne og ved gattet. Se blot her.

Bull med gedde på 3,6 kg/83 cm          Wang med gedde på 2,9 kg/76 cm

Bull med gedde på 3,3 kg/78 cm           Wang med gedde på 2,9 kg/76 cm

Bull med gedde på 3,4 kg/76 cm             Wang med gedde på 1,6 kg

 

 

Mandag d. 12. maj 2008

Vi var taget en tur mod nord, hvor der skulle testes nyt fiskevand. Det blev dog også til et hæderligt udbytte på 2 gedder på 3,0 og 4,1 kg, samt en del fine aborre, hvor de 3 der blev vejet var på 340 - 420 gram. Dermed er der også opdateret 2 nye fisk på Wangs aborre top 5, og 1 ny fisk på Bulls aborre top 5. Og man må sige, at gennemsnitsstørrelsen på de fisk vi fangede var ret pæn, men taget i betragtning af, at vi var der en hel dag, så er 2 gedder i båden stadig lidt magert, selvom de holder en pæn snitstørrelse.

Bull med gedder på hhv. 4,1 kg/89 cm og 3,0/76 cm

Wang med aborre på hhv. 420 gram og 400 gram

 

 

Søndag d. 4. maj 2008

 

Første tur efter fredningen, og forventningerne var skyhøje, men det var temperaturerne desværre også. Gedderne var utrolig sløve, og fulgte flere gange agnen helt ind til båden, hvor de blot stod og kiggede på den uden at hugge. Desuden lykkedes det os at miste ialt 3 jerkbaits samt et anker på en noget uheldig dag med fantastisk vejr. Wang tog dagens eneste fisk, som var en gedde på 1,3 kg. Der var dog nogle af forfølgerene og et par af huggene, som var betydeligt større fisk.

Men dagens højdepunkt skal da også lige nævnes. Vores helt nye Walker Bay Angler 10' blev døbt i Brown Ale og søsat for første gang. Denne båd er for fed, og noget nær det ultimative når man snakker lystfiskerjolle. Vi snakker synkefri plastjolle, som ifølge producenten kan holde til at blive kørt over af en bulldozer. Lydisoleret bund, stangholdere, 2 stk. klapstole på drejesokler og ikke mindst en oppustelig tube langs kanten, som giver en helt fantastisk stabilitet. Her lidt billeder fra indvielsen.

 

 

Fredag d. 2. maj 2008

 

På en dag med høj sol og temperaturer blev fiskeriet præget af at konstatere, at man på forholdvis store jerkbaits godt kan fange små gedder. Det blev til ialt 3 gedder, fordelt med to på hver 300 gram til Bull og en på 600 gram til Wang. Alt sammen fanget på jerkbaits på 65 gram eller derover.

Fredag d. 11. april 2008

 

Vi blev lige enige om, at når nu gedderne alligevel er fredet, så kunne vi da lige så godt bruge tiden lidt fornuftigt. Derfor tog vi en tur til Hvide Sande havn for at fiske efter agnfisk (sild). Efter ca. 3-4 timers fiskeri gad vi ikke mere, og vendte derfor snuden hjemad igen. Da vi opgjorde dagens fangst var det blevet til 127 stk. sild på ialt ca. 18 kg.

 

 

Fredag d. 28. marts 2008

På vores sidste fisketur inden fredningen, havde vi planlagt endnu en tur, hvor jerkbaitstængerne skulle i aktion. Det skulle vi ikke komme til at fortryde, da vi fangede ialt 10 gedder ligeligt fordelt med 5 til hver. Den mindste var på 1,1 og den største på 3,0, så nogen ny P.R. blev det ikke til, men underholdningen var i hus.

Wang med gedde på 3,0 kg/70 cm.           Bull med gedde på 2,9 kg./74 cm.

Wang med gedde på 2,7 kg/70 cm.           Bull med gedde på 2,6 kg./66 cm.

 

 

Søndag d. 9. marts 2008

På en meget blæsende dag, fik Bull landet et par fine fisk, mens Wang igen måtte se sig slået, da han havde 4 gode hug, men ikke fik landet nogen af dem. Turens største var denne 4,2 kg rogntunge madamme, som desværre brugte mere energi da hun svømmede væk, end under hele figthen.

Bull med gedde på 4,2 kg og 81 cm.

 

 

Onsdag d. 20. febuar 2008

 

Så kom dagen, hvor vores nyindkøbte jerkbaitstænger skulle indvies. Vi havde besluttet os for lige at tage en hurtig tur til et lille lokalt vand, som plejer at være god for et par pindefisk, for lige at få afprøvet teknikken. Efter et par kast havde Wang bid, og kunne lande vores første jerkbaitgedde på 0,9 kg. Kort efter overgik Bull ham, med at fange endnu en gedde, denne dog på 1,6 kg. Wang sluttede dog lige dagen af med at fange endnu en gedde, og denne gang en pæn en af slagsen. 76 cm og 3,4 kg. Derudover må vi sige, at det virker lovende for det fremtidige jerkbaitfiskeri, og at overliggeren allerede er sat forholdsvis højt.

Men det er jo ikke kun vores nye jerkbaitstænger, som er blevet indviet. Dette er også vores nye hjemmesides første fangsrapport, og det er da skønt, at vi kan gøre det, med ihvert fald én pæn fangst.

 

- 2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 -

Ondfisk.dk © 2008

 

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang

Bosiddende i Esbjerg-området.

 

Yndlingsfiskemetode er store gedder på jerkbait og gerne i perioden, hvor de kan fiskes på helt lavt vand.

Elsker det adrenalinkick man får, når gedderne tager agnen hårdt og aggressivt. Ynder også en langsom swim-bait, en hurtig spinner eller en tur med fluestangen.

 

Fisker også en del på de jyske kyster efter bl.a. havørreder.

 

Båd: Askeladden 475 Fighter

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang

 

 

 

Ronnie Bull

Bosiddende på Hornsherrede imellem Roskilde- og Isefjorden på Sjælland.

 

Yndlingsfiskemetode er store brakvandsgedder på fluestangen, og ynder selv at binde fluerne, tilpasse forfang, liner og alt hvad dertil hører.

Står heller ikke af vejen for fiskeri med jerkbait, store gummidyr eller en kæmpe spinner, som helst skal "Burnes".

 

Besøger også jævnligt Roskilde og Isefjorden efter havørrede, aborre eller bare hornfisk for sjov.

 

Båd: Linder 400 Sportsmann.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull