Agnfiskeri

Agnfiskeri

 

Fiskeri med agnfisk er nok en af de mest praktiserede metoder i DK, til at fange gedder. Det er også på agnfisk, at man oftest ser de helt store gedder bliver fanget. Men måden man fisker agnfisken varierer meget, og vi vil her forsøge at belyse nogle af de oftest anvendte metoder.

 

Vi har selv praktiseret en del fiskeri med agnfisk, og med noget blandet succes og fornøjelse. Det er ofte i den koldere periode, at vi tyr til agnfiskeriet, da ofte er for koldt til andet, end at sidde med de tykke handsker på. Men det er også klart i denne periode, at vi har haft størst succes med metoden. Vi har både fisket agnfisk stationært fra land og båd, under flåd og på bunden, dørgefisket og på friline, ligesom har forsøgt os med forskellige slags hjemmelavede forfang. 

 

Grejet vi brugte til agnfiskeri fra land var indledningsvist 10-11 fods stænger med en kastevægt omkring 50-60 gram. De kan sagtens klare selv de lidt større agnfisk, da man grundet stangens længde, ikke behøver at kaste så hårdt.

 

Med tiden har vi dog erfaret, at korte og stive stænger virker bedre, når det kommer til at kaste agnfisken ud og kroge fisken.  Vi bruger nu udelukkende 6' spin-/jerk stænger med kastevægt på 100 - 150 gram. Med dem kan man snildt kaste 200 - 300 grams agnfisk ud, uden at man overhovedet føler, at man presser grejet til det yderste.

Vi mister markant færre fisk, da man virkeligt kan sætte krogene med disse stænger, og vi kan derfor tillade os at give modhug næsten med det samme, og stadig kroger vi fisken bedre, end vi gjorde før. De noget kortere stænger er også markant nemmere at arbejde med i båden, ligesom at de ved dørgefiskeri med f.eks. paravane ikke bliver presset nær så meget. Vi kan kun på det varmeste anbefale denne type stænger til fisker med agnfisk.

 

Vi laver selv vores forfang til agnfiskeri. Dette er fordi, at vi vil have nogle ordentlige kroge, samt grundet dårlige erfaringer med "købe-forfang". Det er simpelhent sket for ofte, at vi har mistet fisk grundet dårlige forfangsmaterialer, uskarpe kroge og låse og svirvler af for dårlig kvalitet. Derudover så giver det også en vis trykhed, at man ved hvordan sine forfang er strikket sammen, og hvad de er lavet af.

 

Vi har skrevet en artikkel om fremstilling af forfang til fiskeri med agnfisk, som du kan findeunder menupunktet Grej.

 

Agnen vi har brugt er sild, sildefileter, levende og døde skaller og aborre, og vi har fanget pæne fisk på dem alle. Det der ofte er problemet med agnfiskeri er, at man ikke rigtigt kan komme i gang med geddefiskeriet, før man har fanget agnfisk. Derfor tager vi næsten hvert år til Hvide Sande i sildesæsonen (som praktisk nok falder sammen med geddernes fredning), hvor vi fanger sild til fryseren. Mens vi så fisker efter agnfisk, så fisker vi efter gedder med sild. Til at starte med anvendte vi sildefileter, som vi var forbi en havnekiosk at hente. Selvom det på ingen måder ligner en fisk, eller noget på anden vis naturligt fødeemne for gedderne, så har vi i den grad fanget mange pæne gedder på sildefileter. Vi har ligeledes skrevet en artikkel om hvordan man fanger agnfisk med kastenet, som er under menupunktet Grej.

 

Fisketeknikken er forholdsvis simpel, og det eneste spørgsmål man af og til bliver stillet er, hvornår man skal give modhug. Vores erfaringer siger os, at hvis man dørger, så giv modhug med det samme, da gedden ofte tager agnen noget hårdere ved dørgefiskeri. Fisker man stationært under flåd, så sker der ikke noget ved, at der går 5 – 10 sekunder. Fisker man derimod med død agn på bunden, så kan gedden sagtens finde på bare at pille ved agnen, og her kan det til tider være svært at vurdere, hvornår modhugget skal falde. Vi venter som regel 10 – 20 sekunder med modhugget, da vi heller ikke er interesseret i, at fisken bliver kroget for dybt. Nogle gange flyver fisken af sted kort efter hugget, og så er det bare at give modhug med det samme, men har man fornemmelsen af, at den bare står og tygger i agnen, så giv den lidt mere tid.

 

- Stationært fiskeri på bunden fra land giver visse fordele, da det er nemmere at montere en bidemelder ved fiskeri på bunden, når stangen står fast. Det kræver heller ikke så meget snilde, ligesom det er betydeligt nemmere, hvis man fisker med flere stænger, da linen holdes stam under fiskeriet.

Agnen vi har haft størst succes med ved stationært fiskeri er helt klart sild og sildefileter. Vi plejer at prikke et par huller i silden, sådan at smagsstofferne fra silden lettere kan sprede sig i vandet, og dette har vist sig ganske effektivt.

Ved fiskeri på bunden kan det ofte være en fordel at ”poppe” sin agn op, sådan at den ikke ligger helt flad på bunden. Dette er især en fordel, hvis der er meget grøde, hvor man fisker, da agnen ellers bare vil blive skjult i grøden. En god idé ved stationært fiskeri på bunden er også, at man med 30-60 minutters mellemrum flytter sin agn, også for at sikre sig, at man ikke spenderer en hel dag på at fiske, mens agnen blot ligger helt gemt i grøden.

 

- Flådfiskeri giver de fordele, at man affisker lidt større området, da flådet ofte driver lidt rundt, og man får derfor præsenteret sin agn for flere fisk. Ofte kan det dog være svært at styre flere flåd på en gang, da linen ikke kan holdes stram, og derfor fylder en del i vandoverfladen. Det skal derfor ikke blæse meget på tværs af søen, før det bliver meget besværligt at flådfiske fra land. Vi anvender altid cigarflåd monteret som glideflåd, da man så ret hurtigt kan ændre dybden, man fisker på. Derudover kan man ret hurtigt gå over til dørgefiskeri, da cigarflådet glider let gennem vandet.

 

- Dørgefiskeri med agnfisk har vist sig at være ganske effektivt, og vi har flere gange oplevet, at vi intet har mærket på alm. fiskeri under flåd, men med det samme vi begyndte at trække agnen, så er huggene kommet. Andre dage har vi prøvet det modsatte, at når agnene først fik lov til at falde lidt ned mod bunden, så kom huggene. Dørgefiskeriet er især effektivt, hvis man fisker i en forholdsvis lavvandet sø, hvor man kan få agnfisken til at glide hen over grøde-toppen. Det kan dog være svært at få agnen ned i dybden ved dørgefiskeri, da agnen automatisk bliver trukket op mod overfladen, når den trækkes igennem vandet. Dog kan man købe "Dipsy-Divers" og lignende, til at trække agnen ned på dybere vand, men disse har vi ingen erfaringer med.

 

- Friline giver de fordele, at man lettere kan komme ned i dybet. Måden vi gør det på er, at vi placerer et stykke glidebly 50-100 cm fra agnen og sænker den så ned i dybet. Når blyet rammer bunden, så kører vi 50 – 100 cm line ind igen, sådan at agnen svæver over bunden. Stangen placeres fast i en stangholder, og agnen vil så blive trukket langsomt igennem vandet på et lille område, når båden bliver skubbet rundt på overfladen af vind og bølger. Flere vil måske mene, at dette ikke er agnfiskeri på friline, men vi sætter pris på, at man kan se hugget, og dermed undgå dybe krogninger, hvilket blyet giver mulighed for.

 

Underholdningsværdien i fiskeriet er ikke just den højeste. Til tider kan man faktisk kalde det ganske kedeligt, især hvis man er vant til at gøre sig i mere opsøgende fiskeri. Men der er da også dage, hvor det at sidde i klapstolen med en kop varm kaffe og bare slappe af, kan være ganske afslappende. Fordelen ved dette fiskeri er så til gengæld, at hvis man får bid, så er der betydelig større chance for, at det er en fisk med noget størrelse på. En pæn del af de største fisk vi har fanget har været ved agnfiskeri, og går man målrettet efter de store fisk, så er det nok også metoden, man bør vælge.

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet.

Ondfisk.dk © 2008

 

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang

Bosiddende i Esbjerg-området.

 

Yndlingsfiskemetode er store gedder på jerkbait og gerne i perioden, hvor de kan fiskes på helt lavt vand.

Elsker det adrenalinkick man får, når gedderne tager agnen hårdt og aggressivt. Ynder også en langsom swim-bait, en hurtig spinner eller en tur med fluestangen.

 

Fisker også en del på de jyske kyster efter bl.a. havørreder.

 

Båd: Askeladden 475 Fighter

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang

 

 

 

Ronnie Bull

Bosiddende på Hornsherrede imellem Roskilde- og Isefjorden på Sjælland.

 

Yndlingsfiskemetode er store brakvandsgedder på fluestangen, og ynder selv at binde fluerne, tilpasse forfang, liner og alt hvad dertil hører.

Står heller ikke af vejen for fiskeri med jerkbait, store gummidyr eller en kæmpe spinner, som helst skal "Burnes".

 

Besøger også jævnligt Roskilde og Isefjorden efter havørrede, aborre eller bare hornfisk for sjov.

 

Båd: Linder 400 Sportsmann.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull